

Striplister kan i princippet laves i alle størelser og alle træsorter, men en tykkelse fra 4 til 6 mm og en bredde fra 15 til 30 mm er optimalt til kajakbygning, hvor de forholdsvis skarpe kurver øger risikoen for gennemslibning, styrkemæssigt vil en færdig forarbejdet tykkelse under 3 mm ikke give styrke nok.
Træsorten bør være relativt let og knastfrit, derudover er det mere op til smag og behag hvad man vælger, jeg mener personligt at Mahogny og både altid har haft en sammenhæng, men længere nordpå i Norge og Sverige har Gran og Fyr stor udbredelse, også inden for kajakbygning, prisen på de forskellige træsorter har mindre betydning, da der ikke er tale om nogen stor mængde, det er igennem hele projektet med at bygge kajak, timerne der er den største "udgift"
Tilbud på striplister fremsendes på opfordring, oplys træsort og dimension samt antal meter.
Jeg har til mine første kajakker brugt 6 x 25 mm lister med en kurveradius på 4 mm, næste gang vælger jeg nok at lave lister i forskellige bredder, smalle hvor formen er meget krum, og breddere hvor formen er mere plan som på dækket.
Billederne ovenfor er venligst lånt fra Hans Friedel`s kajakside, hvor der er mange gode råd til kajakbyggere.